Jeg er ualmindeligt glad for, at jeg læste denne bog færdig, for man sidder helt åndeløst tilbage, og jeg skulle lige bruge nogle minutter til helt at komme til mig selv efter sidste side. Men sådan var det ikke hele vejen igennem - ca. 1/3 inde i bogen var jeg tæt på at give op, og jeg har svinget mellem to og fire stjerner helt hen til slutningen. For historien er klar; medlidenheden og gruen over en lille piges opvækst med psykisk ustabile forældre og søskende er slående - men jeg synes også, fortællingen i dele af bogen bruger mange, mange ord på at få læseren til at forstå det, vi allerede ser meget tidligt. Men alt i alt en virkelig god bog!

God og velskrevet bog, som bestemt er læse-værdig, men den kunne med fordel have været "strammet op" og redigeret i omfang, og plottet har et par svagheder.

Intet nyt under solen :-) men fyndigt og til tider morsomt fortalt.

Jeg elsker, når en bog efterlader spørgsmål på den måde, Serotonin gør. Teksten er til tider et hæsblæsende flow-of-consciousness uden rammer, med lange passager næsten uden punktummer, og uden kapiteloverskrifter eller -numre. En overvældende og kompleks verden dulmes med flugt og antidepressiv medicin, mens fokus er på de få minder om kærlighed. Deprimerende, tankevækkende, samfundsrelevant...

At læse Iliaden er en udfordring og en opgave - og en kæmpe oplevelse! For en ganske almindelig læser som mig er det nødvendigt med hjælp, og det har jeg fået fra "ledsager-bogen", også af Otto Steen Due - og fra den amerikanske studieportal shmoop.com. I starten haltede jeg igennem en svært tilgængelig tekst, men lidt efter lidt krøb den "ind under huden".

En så litterært og historisk monumental tekst som Iliaden kan næsten kun tildeles fem stjerner - men jeg er nødt til at forholde mig til min egen læseoplevelse, og ligesom jeg ikke er nogen stor fan af actionfilm, løb jeg altså også lidt træt i den trojanske krig ind imellem :-)

MEN jeg har alligevel et yndlingessted, som må citeres! Den gamle, erfarne og lettere selvfede Nestor siger på et tidspunkt:

"Vis jer som rigtige mænd, kammerater, med ære i livet!
"Tænk på menneskers dom og navnlig på jeres egne
koner og børn derhjemme, på arven og jeres forældre,
enten de lever og ånder endnu eller er under mulde!
Det er i deres, de savnedes, navn jeg beder jer alle:
Stå! og stå fast! Og gør ikke omkring, eller prøv på at flygte!"
Således satte han mod til at slås i hvert eneste hjerte."

(XV660, side 349)

Jeg tror ikke, jeg er færdig med Homer...!

Denne bog er ikke en pageturner; men alene i kraft af, at den udgør en 500 år gammel øjenvidneberetning, er den historisk set voldsomt interessant! Stille og roligt fortæller Díaz om "hverdagen" under erobringen af Mexico, uden pomp & pragt, men med en meget troværdig intensitet.

En krimi med et ekstra lag :-) Langt hen ad vejen var jeg tilbøjelig til at give tre stjerner for den gode, stabile læseoplevelse, men hen mod sidste del af bogen tager tingene fart på den medrivende måde!