Jeg elsker, når en bog efterlader spørgsmål på den måde, Serotonin gør. Teksten er til tider et hæsblæsende flow-of-consciousness uden rammer, med lange passager næsten uden punktummer, og uden kapiteloverskrifter eller -numre. En overvældende og kompleks verden dulmes med flugt og antidepressiv medicin, mens fokus er på de få minder om kærlighed. Deprimerende, tankevækkende, samfundsrelevant...