Es ist schwieriges eine aufrichtige Rezension auf dem Buch zu schreiben, weil ich einen deutlichen Eindruck habe, dass die Verkürzung und die Vereinfachung hemmen das Buch sehr. Deshalb will ich nicht Sterne geben aber bloß ein kurzer Kommentar. 

Junge bekommt einen Schmuck von einer hochstehende Person. Junge gibt dem Schmuck weiter zu "dem erwählten". Der erwählten wird langsam verderben. Er will nicht den Schmuck weitergeben. Freundschaft rettet ihn. 
Wo hatte ich das schon einmal gehört...?

Nogle interessante ting, men mest af alt forfærdelig langsom.
Purple prose på sit værste. 

Eine sehr großartige und kluge Erzählung. Es enthielt mehr als ich hatte erwartet.

Christoph Waltz hat eine schöne Stimme. 

Alt i alt meget god bog, som dog blegner ift. den forrige.

Jeg vil starte med min kritik, da det er den der ligger mig mest på sinde.

Min primære klage og utilfredshed med bogen ligger i de mange "red herrings" den bruger. I en bog som denne, hvor plot twist er en stor der af glæden, er der selvfølgelig brug for en hvis del vildledelse.
Dog føler jeg at vildledelserne i denne bog er langt flere og længere af varighed end i de tidligere bøger. Især har jeg problemer med Australien episoden, som jeg følger primært var en langtrukken distraktion. Der var en vis nødvendighed, Cheng Xin's karakter skulle fremvises og vi skal fortvivle for jordens overlevelse under et Trisolarisk styre.
Og dog, det fyldte alt for meget.

Min anden utilfredshed ligger i den bizarre mængde af snak om køn, kvinder og mandeidealer. Igen kan jeg til en hvis grad se pointen i at jorden "feminiseres" i fredsperioderne. Hvis man, som Liu Cixin højst sandsynligt gør, ser kvinder som en enfoldig, blød og moderlig størrelse er det ingen overraskelse at han fremviser den menneskelige udvikling som han gør.
Menneskerne vælger Cheng Xin "Østens moder Maria" som deres repræsentant, herved viser de deres eget sind. Dette står i stærk kontrast til "kosmossets repræsentant" Wade.
Derudover er alt kønssnakken dog i mine øjne overflødig.
Man mindes om de kinesiske "Wen og Wu" arketyper, og den lovgivning der i disse år er kommet i stil med dem.

Selvom jeg plotmæssigt forstår nødvendigheden af hibernation kan jeg rent praktisk ikke forstå at folk i bogen tør sætte deres lid til det.
Teknologien er der nok intet galt med, men hvad med menneskelige fejl? Hvordan kan man nogensinde være sikker på at vågne igen. Folk må være gået tabt i The Great Ravine, Cheng Xin kunne være blevet efterladt på jorden. Til den tid man skulle vågne kunne jorden være gået under, og man død i sin søvn. Nej tak.

Til sidst føler jeg at der let og uelegant blev sprunget over karakteriseringen af den genoplivede Yun Tianming.
Hvordan kan vi være sikre på at han ikke mente jorden ondt, hvorfor og hvornår tilgav han Cheng Xin?
Ja, hans kærlighed til hende er stor og irrationel, men virkelig?

Ting jeg kunne lide:

God nok.
Ved ikke om den som sådan var skræmmende, måske ville den ramme hårdere hvis man havde børn?

Brugen af Zelda var tvivlsom, men jeg er jo godt klar over at det er en horror kliche at bruge handicappede karakterer på den måde. 
Par for the course, c'est la vie.

Utroligt meget build-up for omkring 30 siders pay-off, men jeg nød build-up delen nok til at det ikke rigtig gjorde noget.

An overwhelmingly well executed and well-written book.

First, it is the form of the book that makes it truly great. The decision to make the book a collection of letters gives it the antique and historical air that makes up the foundation of the book.
This is balanced out nicely by a more traditional story telling style that allows the story to flow and progress more easily, unhindered by the realism of the kinds of letters that would otherwise seem natural. It comes in the form of the letters from Maecenas to Livy, and the

diary entries of Julia

. These longer and more focused sections.

The decision to

not let us hear from Augustus himself until the end of the book,

is a huge part of the reason it works so well.
This way, we experience the mysterious ruler from the outside alongside his peers. It builds up intrigue and wonder. In his moments of victory we too experience him as an unknowable and godlike figure. While in his moments of "weakness" and uncertainty we wonder what is behind the facade of this now very real man. How does he see the world, and bear the weight of it upon his shoulders?
Especially the moments with his loved ones are affecting. Augustus seems so far away from the rest of the world, even then, among those who should be closest to him.

I had my doubts about how Williams would even pull it off if he were to allow us inside the head of Augustus, would it even work?

Of course, it did, and wonderfully so! It was my absolute favourite part of the book. The ability to write

from the perspective of a character as Augustus is astounding!

At last I should say that I do not see the big difference between this book and Stoner.
We follow two men scheming to a lesser or greater degree for their position in  their empire, or at their university. Two paralysingly lonely men. Estranged, in a large part, by their own very best efforts, from the world and the people around them.

One also wonders at Williams' own relationship to his family and the world. 

Tror den ville være bedre på en genlæsning, men er ikke interesseret nok. 

Flot prosa. En smuk belysning af sprog, sanser og vores brug af dem.
Kunne godt lide de to karekterer. 

Ubeskrivelig i dens omfang og evne.

Tilføjelse: En bog der får mig til at genoverveje alle tidligere 5-stjerner jeg har givet. Ikke en eneste sætning, øjeblik, fortælling, følelse eller beskrivelse er overflødig.
Der er intet at skære fra eller undlade.
Dybt nødvendig beskriver hvert eneste bogstav og ord.