Om end "Min kamp" faktisk er yderst velskrevet, får den kun én stjerne - den har simpelthen så grotesk langsomt et tempo og så høj en detaljeringsgrad, at læselysten forstyrres alt, alt for meget, startende som en undren og eskalerende til udpræget irritation over lange, lange passager, hvor der står... ingenting! Tanken om endnu fem bind mere i denne serie er næsten sjov...! :-)

Erlend Loe-humor er tør, sarkastisk humor, når den er bedst! Lige en anelse for plat i glimt og lige en anelse for meget Nigella! i sidste halvdel - ellers havde den fået fire stjerner.

InWear burde næsten have et tilbud på et internt logistiksystem... :D Bogen minder i sin stil om de der børnebøger, hvor man kan åbne en låge ind til de forskellige lejligheder i et højhus og læse en lille historie om de mennesker, der bor der. Der er skarpe personlighedsskildringer, humor og groteske situationer. Der mangler bare en dybde, hvilket mere skyldes fortællestilen end forfatterens intentioner, tror jeg.

En lidt løjerlig bog, der vil meget og opnår en del: Kort gennemgang af Europas historie - tjek! Kort (men underholdende) gennemgang af filosofiens historie - tjek! En række gode historier - tjek! Velfortalt og underholdende med et tilpas "skud" humor. Og alligevel mangler der lidt, før bogen helt når toppen og man glemmer, at dette er en konstrueret fortælling. Måske flere (anti)teser og mindre fortælling?

Man kan let tage fejl af denne bog, inden man går i gang: I hele sit visuelle udtryk og sin titel minder den stærkt om chick-lit - der er kun lige påskriften "Vinder af Pulizerprisen", der lover noget andet og mere. Det er hele kærlighedens væsen, der er sat under lup, ved hjælp af knivskarpe personskildringer og hjerteskærende livsforløb. Beskrivelsen af en af hovedpersonernes maniodepressive sygdomsforløb står lysende klart, når man har lukket bogen og er i sig selv et lille mesterværk. Når den ikke får fem stjerner af mig, skyldes det, at bogen i sin stil er lidt flakkende og først rigtigt brænder igennem i sidste tredjedel.