Jeg havde egentlig ikke denne bog på min læseliste, men fik den så hjerteligt anbefalet, at jeg besluttede mig for at læse den - og heldigvis for det :-) Det er en god, medrivende og velfortalt historie - rigtig god underholdning!

Bogen er først og fremmest godt skrevet, så de 600+ sider er kun en fordel ❤️ Derudover er der en jævnt stigende spændingskurve, når det overnaturlige (eller måske i virkeligheden MEGET naturlige… 😱🤔😁) langsomt siver ind mellem linjerne! Til sidst skifter bogen helt karakter, hvilket på samme tid er et tab og en gevinst.

De mange hovedpersoner er tildelt forskelligt omfang, roller og fordybelse, men står alle skarpt tegnet. Ingen af dem er særligt sympatiske, men alle har de liv og problemer, som er genkendelige for de fleste. Indtil morgenstjernen viser sig på himlen og naturen begynder at gå sine egne veje… 

Det er en stille bog med store dybder. Udtrykket ‘Åh, William!’ indeholder al den indsigt og forståelse og kærlighed (og irritation 😄), Lucy Barton har for sin eksmand, og lige så ofte tænker man som læser: ‘Åh, Lucy!’ 💔❤️

Bogen er den tredje i Lucy Barton-serien, men kan sagtens læses selvstændigt. Lucy og William tager på en køretur tværs gennem USA, og som læser er man med på bagsædet og bliver fragmentarisk deltager i både deres nuværende og tidligere liv - opvækst og parforhold. Det handler om kærlighed og ophør af denne, om børn og selvudvikling og frigørelser og - i høj grad - om opvækst og hvordan man overkommer den.