Det er en af den slags fortællinger, der først ‘bare’ virker som den gode og underholdende historie, men langsomt afdækker en smerte og dybde, der gør stort indtryk. En af mine kriterier for at give fem stjerner ⭐️ er, at der er tårer involveret - og det er der her ❤️💔

Glory er en allegorisk fortælling om et fiktivt (afrikansk) land, Jidada, beboet af dyr - lidt i stil med Kammerat Napoleon af George Orwell. Den er sjov på en underspillet og karikerende måde - ‘Jidada with a da and another da!’ 😂 - men beskriver først og fremmest de knugende og udspekulerede dynamikker i et diktatur 💔 Det er helt igennem umenneskeligt, og måske netop derfor er der brug for en allegori. Men der er også håb - og det er bl.a. der, mine Kleenex kom til deres ret!

Det var pga Michael Connelly, at jeg oprindeligt kom i gang med at læse krimier (jeg mindes en sommerhustur, hvor min familie muligvis ikke så så meget til mig :D ) - og selv om jeg i dag egentlig ikke længere læser krimier, læser jeg stadig Michael Connelly! 

Anne B. Ragde er uden tvivl en eminent historiefortæller. Derfor overraskede det mig da også, at jeg i starten af denne bog fandt den... kedelig! Der er kun to hovedpersoner (og ikke ret mange andre karakterer), og de er temmelig irriterende og forudsigelige. Jeg var helt sikkert nede omkring to stjerner de første 20% af bogen - men langsomt sker der noget med historien, og man bliver suget ind. Som læser synes man måske, plottet er lidt tyndt - lige indtil man bliver klogere! Say no more... bare læs den, hvis du kan lide det stille mysterium og at grine ad dig selv :D