En virkelig sjov bog, hvor man ofte griner af genkendelse over situationer og karaktertræk, man kun kender alt for godt fra sig selv og sin nære verden. Og så ELSKER jeg brevkassen :D

Et interessant eksperiment! I første omgang virker skrivestilen med ene helsætninger nærmest bjergtagende og er meget effektfuld - men jeg oplevede også, at man meget hurtigt blev mættet af denne form for sprog, og det gjorde bogen lidt svær at læse.

Birgithe Kosovic skriver godt. Desværre har jeg en fornemmelse af, at denne bog er mange bøger i én - uden at den røde tråd står tydeligt frem. Der er hjerteskærende slægtsfortællinger, grufulde krigsbeskrivelser, stille reflektioner over forælderskab og relationer - men hvad vil BK EGENTLIG fortælle? Jeg mangler en start og et mål.

Anne-Maj, den søde, lettere irriterende og noget emsige efterlønner lader intet spor urørt i denne søde fortælling, der er en krimi lige efter min smag! Den er, præcis hvad den giver sig ud for at være: En hyggekrimi!

Jeg må give op... Det sker ellers yderst sjældent, men jeg kan ikke læse denne bog færdig. Jeg giver derfor ingen stjerner.

Jeg kan ikke huske, hvorfor bogen endte på min læseliste, men jeg gik i gang med læsningen med forventning - og blev ret hurtigt skeptisk. Stilen er let bedrevidende med en tilstræbt humor, der måske fungerer i direkte tale, men ikke på skrift. Jeg nåede igennem Italien og halvvejs i Indien, før jeg måtte give op, men den megen fokus på meditation og spirituelle oplevelser gjorde udslaget.