Efter hvad jeg havde hørt troede jeg det var en sexistisk bog om at såre kvinder, fysisk. 
Blev derfor meget overrasket. Det var en okay god bog, og slet ikke så edgy som frygtet, faktisk meget reel for det meste. 

Jeg læste en sætning og havde med det samme glemt den, og jeg tror aldrig jeg vil kunne huske mere end de sidste 20 sider af bogen. Men på den gode måde. 

Endte med godt at kunne lide den. De første 70 sider var dødkedelige, kun med små spændende passager, og alt for meget Colombiansk historie plidder pladder. Men derefter kunne jeg endelig godt lide den. Cayetano Delaura, Sierva Maria og Abrenuncio var spænende at høre om. 
Forholdet var ikke noget der som sådan irriterede mig, fiktion er fiktion, jeg havde dog ikke behøvet at vide om hvordan de "elskede, men forblev jomfruer."
Scenen hvor Sierva Maria beder Delaura om at spise en kakerlak mindede mig lidt om Tanizaki's Naomi. 
Alt i alt en okay bog. 

Ret god. 

Virkelig god! Fantastisk! Især den sidste tredjedel var meget rørende, og selvom vi er forskellige kunne jeg relatere til mange af Charlie's følelser om at være handicappet. 

Okay? Den var nemt læst, men hindsight is 20/20 og den er lidt skrald. 

God, atmosfæren var nice, god propaganda for at blive kirug. Ved dog ikke om jeg ville have kunne lide den helt så meget hvis jeg ikke havde en helt så stærk Bloodborne obsession. Hvem ved?

Okay, var lidt skeptisk i starten men endt med at syntes den havde sine øjeblikke. 
Underligt skrevet hvis jeg skal være ærlig, er måske mere til knap så uformelle bøger. Også lidt kliché. 
Men egentlig okay. 

Virkelig god! Meget "Dark Soul's". Action scenerne var okay, måske er det bare ikke generelt min smag, og resten virkelig godt. Kunne især godt lige at plottet ikke blev afsløret før helt til sidst. 

God! Minder på mange måder om "Forbrydelse og Straf".

Meget, meget god!