Stadig ikke nogen stor Jussi-fan; vaklede mellem to og tre stjerner. Det bliver måske nok en smule bedre, men jeg synes stadig, hans krimier er for konstruerede, urealistiske og nærmest arrogante ind imellem. Jeg fortsætter kun læsningen, fordi jeg er nødt til at finde ud af, hvad der bringer hele Danmark på fornavn med forfatteren :-)

Denne bog nr. 3 i kvartetten er den hidtil mest letlæste, og det geniale perspektivskifte afslører lag på lag af årsager og konsekvenser og sammenhænge. Det kræver stadig en indsats at læse Durrell, men under arbejdet bliver man samtidig afhængig af Alexandria!

Så okay da, jeg overgiver mig - den ER faktisk ret god :D Som det fremgår af mine tidligere anmeldelser af JAO, har jeg ikke været helt overbevist, men der er sket en forbedring til denne krimi, som er medrivende og spændende - og faktisk et af de få vellykkede forsøg på at opbygge spænding, samtidig med at man er "inde i" morderens hoved.

Dog bliver jeg stadig konstant irriteret over de mange, mange tilfælde af det, der nok er ment som sarkastiske morsomheder, men faktisk ofte virker som små ondskabsfuldheder i stedet. Og så har jeg også fået nok af, at Carl Mørck konstant drømmer om at få lov at sidde og sove ved sit skrivebord...

Men summa summarum, så er jeg glad for at jeg holdt ved og nåede hertil i forfatterskabet.