2.19k reviews by:

dorthepedersen_reads

Filter

Jesper Stein skriver godt, men jeg blev ikke helt fanget af denne bog. Men læs den, hvis du er interesseret i personen bag forfatteren Jesper Stein; hvis du vil lære om "arvelighed" i alkoholisme; hvis du vil ind og mærke alkoholikerens higen efter rusen; hvis du vil have et tidsbillede fra 1980'ernes Risskov.

Åh, mødre og døtre...! Som mor til tre hel- og halvvoksne piger er det det tema, jeg primært tager med mig fra bogen - stærkt efterfulgt, naturligvis, af hele tematikken om autofiktion.

At være en god mor betyder ikke, at man altid er en elsket mor. Og det gør ondt at blive afvist! Den smerte og afmagt beskriver Pernille Høegh så godt, at jeg flere gange måtte tjekke hendes alder

Et virkeligt godt og vigtigt stykke arbejde af Pernille Ipsen!

Jeg er født i 1972, og det er jo umuligt ikke at forsøge at forestille sig en verden i opbrud på det tidspunkt, hvor jeg blev født. Men mine forældre og min storebror er født "skævt" ift. timingen, og de har ikke været en del af oprør eller kvindebevægelse. Jeg husker ikke, at min barndom i et nordjysk ligusterkvarter var påvirket af de store identitets-spørgsmål i 60'erne og 70'erne - men nøj, hvor havde min verden, specielt som kvinde, set anderledes ud, hvis ingen havde taget kampen!

Jeg føler, at jeg med denne bog og med Peter Øvig Knudsens Hippie-bøger er nået langt i forsøget på at forstå en tid.

I Et åbent øjeblik synes jeg, de personlige konflikter får en smule for meget plads, netop fordi jeg er mest interesseret i de store linjer og tankerne bag et oprør.

Åhr, den er svær, den her! I løbet af løsningen har jeg svinget mellem to og fem stjerner... Men efter at have ladet den bundfælde sig et par dage, ender jeg på tre stjerner. De geniale højdepunkter opvejer ikke helt et indtryk af, at bogen vil for meget. Jeg har fra tæt hold erfaring med Pure-O - og synes, at sindslidelser som tema er mere end nok til at fylde én bog. I den virkelige verden er livet ganske vist et sammensurium af forælderskab, børn, parforhold, selvudvikling, livskriser og ... hverdag, men i én bog bliver det nemt lidt for meget.

Men læs den! Jeg har på fornemmelsen, at det er en bog, som opleves meget forskellig af forskellig læsere - og dét er en kvalitet :-)

Læs Pamela, hvis du er interesseret i 1700-tallet og i bogens historiske kontekst. Læs den, hvis du finder glæde ved at læse klassikere.

Derudover er den m.e.g.e.t lang og meget sker der ikke - og så har den en hovedperson, der med sin underdanighed og dybfølte dydighed nemt kan virke provokerende for det 21. århundredes kvinder :D