Marie Aubert skriver virkelig godt! Jeg er også helt ‘solgt’ over hendes bog Voksne mennesker, og tonen er klart genkendelig. Noveller er bare ikke rigtig min favoritgenre - man kommer ikke rigtig i flow.

Disse noveller kredser om begrebet, stedet og konstruktionen ‘hjem’, og de er meget velkomponerede og fortættede, så man er nødt til lige at tage en pause og tænke efter, før man går i gang med næste novelle. Dét er en stærk kvalitet!

Særdeles læseværdig bog - og som sagt mest, hvis man hælder til denne genre.

En OK bog med flere humoristiske højdepunkter - men både fortællingen og personbeskrivelserne er for svage, og jeg føler mig ikke inddraget og berørt.

Sjovt nok har jeg lige læst Kommando Villavej af Kim Fupz Aakeson, og fortællingerne i de to bøger er på flere måder sammenlignelige.

Der er virkeligt gode anslag i denne bog, og den har potentiale. Men jeg synes, den bliver ALT for springende og usammenhængende, og symbolikken i selve jernbanen er for svag.

En hjerteskærende men fin lille historie om identitet, vold, udnyttelse, ensomhed - men også om selvopholdelse og overlevelse.

En barsk fortælling om, hvor langt en far kan komme ud under dække af viden om 'virkeligheden' og beskyttelse af sit barn. Om hvor slemt, det kan gå, når lokalsamfundet ser bort og intet gør.

Der er klare grundtræk til fælles med Ane Riels Harpiks.

Virkelig sjov og anderledes metode til historieformidling! Dog bliver det noget for detaljeret og langtrukkent - men man er stadig godt underholdt.

Dette er en fantastisk bog! En opgraderet Frankenstein-fortælling, der har sin helt egen form for humor og spot-on beskrivelse af relationer mellem mennesker. Og monstre :D