Denne bog får tre stjerne for en god læseoplevelse med et strejf af "infotainment" - men et par ting kunne forbedres: Først og fremmest sproget, der ind imellem er for tungt og kunne have tålt en ekstra redigering i nogle af de lidt omstændelige beskrivelser; desuden irriterer beskrivelsen af FBI-folkene mig - konspirationsteorierne er lidt for mange uden at have en direkte indflydelse på historien, og personerne bliver for stereotype. Det bliver for kunstigt og for utroværdigt, hvilket er synd for historien.

Jeg elsker en god krimi, men er nok lidt svær at imponere inden for denne genre. Men imponeret er jeg helt generelt over Jakob Melander. De berusedes vej er en sand page-turner, en virkelig god historie, der spiller på mange tangenter.

Jeg er blevet stor fan af JMs sprog, de "afsnubbede" sætninger. Et par tilfældige eksempler: "De mindste har været inde og sove til middag. Lige nu er der samling, bagefter skal ungerne have flyverdragter på, elefanthuer. Vanter, dem, der vil. Og så er det ud på legepladsen" (side 67) og: "En strid blæst stod ned langs husfacaderne ved Sortedam Dossering. Rev i træernes grene, piskede hen over isen. De få, der havde vovet sig ud langs søerne til fods, havde slået hætterne op, gemte hagerne i halstørklædet. Den rå kulde bed i huden, trængte ind overalt" (side 290) - flot og virkningsfuldt sprog! (Og i den rette kontekst er skiftet mellem nutid og datid ret virkningsfuldt).

Jeg overvejede faktisk fem stjerner, MEN de sidste små hundrede sider, hvor plottet "rulles ud" har nogle tydelige svagheder - der er et par lidt for letkøbte løsninger, synes jeg.

Men virkelig god og bestemt læseværdig bog!

PS: Læsere, der er på rygeafvænning, bør nok vente med at læse DBV, til de er ovre den værste rygetrang - der ryges VIRKELIG mange cigaretter! :-)