Uh, den er svær! På sin vis vil jeg gerne give dele af denne bog fire stjerner - men jeg ender alligevel på to, fordi det så absolut ikke er nogen historie, der er i stand til at bære 526 sider; det bliver en historie uden handling centreret omkring den ikke-handlende Marcellus.

Alligevel fortjener bogen et par ord med på vejen. Jeg sidder med lidt samme følelse, som jeg havde, da jeg havde set den nyeste filmatisering af The Great Gatsby (2o13, den med Leonardo DiCaprio): En fortolkning, der er fordrejet og fortegnet næsten ud i det groteske, men som alligevel på fornemmeste vis har (be)grebet selve kernen i fortællingen. Således også med Sandalmagernes Gade; de "nutidige" indslag, der er i bogen, er sjove - men også totalt forstyrrende, både for historien og for den "historieoplevelse", jeg normalt gerne vil have fra denne type bøger. Det er muligt, at bogen bør læses som en beskrivelse af Nis Petersens verden a la 1931, men dén udlægning holder heller ikke helt vand.

Men med jævne mellemrum brydes trummerummen af deciderede perler, f.eks. denne herlige personbeskrivelse (side 300): "Hans åndelige støvlesåler var ødselt marmoreret med jern, hvilket gav hans optræden en solid, men ingenlunde lydløs karakter. Som en kage, der ikke er blevet vendt i ovnen, var han pythagoræer, før han var menneske, og som soldat var han hævet over al slebethed og bekymrede sig kun om at få ret. Han smuttede om hjørner i konversationen, lavede baghold, triumferede."

Der er vid og humor og sproglig ekvilibrisme hele vejen igennem bogen, men det kræver stadig en god portion viljestyrke at komme igennem den i sin helhed.