Mathilde Walter Clark skriver godt! Jeg kan virkelig godt lide hendes sprog, og jeg glæder mig til at læse mere af hende. Det er en god bog med fine perspektiver, og kendte jeg MWC personligt, ville jeg elske at læse den pga dens selvbiografiske kvalitet.

Men selv om smerten i at have en fraværende far står yderst klart, oplever jeg alligevel en form for distancering. Måske fordi fortællingen ud over forholdet til faren har karakter af en "skøjtetur" hen over mødet med andre familiemedlemmer, primært i Texas, og historiske indspark. Alt sammen charmerende, men ikke så engagerende, som jeg kunne tænke mig. Jeg synes, man bliver efterladt lidt uforløst.