Jeg er ikke sikker på, jeg har fået rigtig fat i ret meget af historien... eller måske historieRNE, for der er mange. Mange spor, mange personer. Jeg mistede ret hurtigt overblikket og kunne derfor bruge tiden på at være irriteret. Irriteret over brutaliteten i mord-beskrivelserne, over alle afvejene i historien, over al den unødvendige beskrivelse af "flow of consciousness". Hvem hulan bliver grebet af filosofiske tanker og nostalgisk tankevirksomhed i livstruende situationer, med en seriemoder i hælene? Ud over Fabian Risk, der alt, alt for mange gange har tid til at stoppe op og lade tankerne flyde, når handlingen spidser til.