4.0

Bente Klarlund Pedersen skriver, så man næsten glemmer, at titlen er selvmodsigende! Der er en dejligt positiv indstilling til sundhed i denne bog - og i disse tider er det jo nærmest forfriskende, at det hele er sagligt og fagligt dokumenteret!

Bogen landede på mit bord med perfekt timing, for i en coronatid med tre måneders hjemmearbejde og fysisk inaktivitet og trøstespisning har jeg bogstaveligt talt på egen krop erfaret, at dét i hvert fald ikke er den rette strategi til at opnå hverken sundhed eller velvære. Med de gode, forståelige og fornuftige råd i bogen bliver motivationen mærkbart boostet!

Det er en bog, hvor rygtet nåede mig før selve bogen, og jeg vidste derfor, at Bente Klarlund Pedersen bidrager med mere end ‘kun’ kost og motion - også f.eks. det mentale velvære og relationer har (dokumenteret!) effekt på et godt og lidt længere liv. Det er en ‘filosofi’ der er fuldstændig i tråd med min egen, og da jeg godt kan begynde nedtællingen til min 50-års fødselsdag, er timingen og motivationen også her velkommen :-)