You need to sign in or sign up before continuing.

dorthepedersen_reads's profile picture

dorthepedersen_reads 's review for:

Leonardos Univers by Carl Henrik Koch
3.0

Jeg har først for nyligt stiftet bekendtskab med Carl Henrik Koch via bøgerne om Bacon og Descartes. Det har været udfordrende læsninger for mig som lægmand – men også enormt givende, og man står tilbage uden skyggen af tvivl om forfatterens overvældende vid. Derfor gik jeg til Leonardos univers med høje forventninger.

Det er en ualmindeligt smuk bog med imponerende billedgengivelser. Der er ingen tvivl om, at denne bog er skrevet til et andet publikum end de to tidligere nævnte bøger. Indholdet er langt mere tilgængeligt – men, må jeg sige, også næsten for fladt og usammenhængende. Indimellem er teksten nærmest fragmentarisk, hvilket underbygges af opsætningen med stor font, kolonner og mange afsnit.

Flere gange læste jeg passager, hvor første sætning omtaler to mænd, og når der I næste sætning henvises med “han”, kunne jeg ikke gennemskue, hvilken af mændene, det var. Med 20 sider imellem tillægges den første dissektion først Alkmaion (side 268) og siden Herophilus (side 281).

Konklusionen må være, at der mangler en ekstra tur med redigeringspennen – men at bogen samtidig er god læsning, der kommer omkring alle tænkelige aspekter af Leonardo da Vincis kendte liv og virke.