Jeg har hørt "Stigninger og fald" som lydbog - og, indrømmet, sproget er nærmest uhørt æstetisk og lyrisk! Sprogmelodien flyder vuggende afsted, så man slet ikke behøver at lytte efter, man kan bare "lytte til". Problemet er så, at man (jeg) faktisk slet ikke kan "lytte efter". Tonen og det ekstremt markante billedsprog nærmest blokerer for forståelsen af indholdet af teksten. Og selv når jeg koncentrerede mig kun om dét: at høre indholdet, fandt jeg teksten springende og uhåndgribelig.