Gullivers rejser kan noget af det samme som Robinson Crusoe - vi kender alle sammen historierne uden nødvendigvis at have læst dem. Jeg har i hvert fald et meget tydeligt billede i min hukommelse af ‘kæmpen’ Gulliver, der holdes bundet til jorden af lilliputterne. Det i sig selv er ret fantastisk - at litteraturen har formået at skabe sådanne fælles billeder hos os!

Bogen er fantastisk, og fortælleren er fænomenal - underholdende, slet skjult satirisk og virkelig morsom, f.eks. når han mange steder afbryder fortællingen med en besked om, at han påtænker at udgive en særskilt bog om netop dét emne, eller når han glæder sig over at udgive rejsebogen, som jo ikke vil få kritik, fordi den blot fortæller tingene, som de er sket