Jeg læste det meste af bogen omgivet af mennesker en sommerdag i Fårup Sommerland som del af en reading challenge, hvilket var ret perfekt, fordi folks relationer kunne observeres på tætteste hold, og det dannede en fin, kontrastfyldt ramme om bogen, hvor ensomhed er et meget stærkt tema.

Jeg har altid tænkt, at man bliver til gennem de øjne, der ser én. Men efter denne bog tænker jeg, at det i mindst lige så høj grad handler om de øjne, man ser på sig selv med. Så hvad kan en psykiater, der sidder BAG sine patienter, og som ikke kan se sit eget billede i spejlet, få ud af livet?

Også angsten er vigtig i bogen. Angst er et livsvilkår og findes alle steder. Men selv for en velkvalificeret psykiater er det en uoverskuelig opgave at tøjle angsten uden den hjælp, det ligger i relationen til andre mennesker.

De tanker, bogen vækker, kan hurtigt komme til at fylde mere end bogen selv