Den er vild! Den er for meget! Den er for lidt! - Og den er helt sin egen!

I passager af teksten forstår jeg ikke en brik! Men det er på den måde, hvor man bare ved, at man på et tidspunkt er nødt til at genlæse bogen, fordi man må give tid og plads til dé passager, når førstehåndsindtrykket har lagt sig.

Og så er der brillante afsnit som dette (om alt det, der kommer ud af ens TV): ‘Det var vrede demonstranter der stod og skreg foran en bank. Det var huler bygget af papkasser under en bro og bål i gamle olietønder. Det var vejrbidte og ramponerede mennesker. Det var et talentshow. Det var dommere der skændtes og hujede og krympede sig, og deltagere der græd behersket, smilede tappert og omfavnede hinanden. Det var amatørskuespil. Det var uniformerede mænd der i loopet slowmotion tæskede løs på en liggende kvinde i burka.’ (side 53). Det er nådesløst - and I love it! ❤️

Der er jo ikke noget at sige til, at man ønsker at melde sig ud af dét! Og hovedpersonen forsøger da også at skrælle al kultur væk, f.eks. ved at eliminere litteraturen, både den skrevne og den læste. Og der kommer djævelens lille udsending så ind i billedet!

Men altså - er det kun mig, der ser en form for slægtskab mellem Behemot og ræven i Den lille prins? Behemot med sit ‘Tsk tsk, lille dame. Du ved ikke hvad der er godt for dig’ (med alle hans lumre undertoner