Jeg havde sådan set allerede slået fast, at Paul Auster ikke er for mig - men jeg fik så varme anbefalinger af denne bog, at jeg måtte læse den. Desværre blev min tvivl bekræftet - en selvbiografi i du-form "taler" bare ikke til mig (faktisk forvirrede "tiltaleformen" mig stort set hver gang, jeg genoptog læsningen efter en pause). Formen er muligvis et forsøg på at opbløde den meget selv-centrerede form, en selvbiografi helt naturligt vil have, men jeg synes kun, det "ekskluderer" læseren endnu mere.