Aiii, det er svært... Jeg er en af dem, der måtte opgive Min kamp og derfor ikke rørte Knausgård længe, indtil jeg ifm. en læseudfordring læste Morgenstjernen - og elskede den! Det var derfor med store forventninger, jeg gik i gang med denne - og måtte bare hurtigt konstatere, at den er meget knausgårdsk på den måde, at der er virkelig, virkelig, VIRKELIG mange ord og simple hverdagsbeskrivelser og meget lidt handling.

Og så er der alligevel noget, der fænger lidt i Ulvene fra evighedens skov! Særligt, naturligvis, til sidst... :-)