Hvem slog bambi ihjel handler om forløbet op til og efter en grov og ond gruppevoldtægt - men selve forbrydelsen og specielt offeret er stort set ikke en del af bogen. Offeret er nemlig tavst - men tavsheden har til gengæld en fremtrædende - altoverskyggende - plads i fortællingen.

Sex Pistols’ fremførelse af sangen Who Killed Bambi er rå og utilgivende - og det er denne bog også. Rå i sin beskrivelse af volden; utilgivende i sin jagt på, hvem der slog uskylden, barndommen, ihjel. Var det det lokalsamfund, der var enige om at tie og tildække? Eller var det de mødre, der havde nok i deres egne liv? Eller var det den far, der havde sit eget lille rædselsregime inden for hjemmets fire vægge?

Det er en bog om svigt og savn og straf og uigennemskuelighed. Om at gøre det rigtige, og det forkerte. Stilen er ‘smalfilmsagtig’ med en kort fastholdelse af sekvenser, før man springer videre - eller spoler tilbage. En bog, der gør indtryk!