Kun et gabende hul i min viden om Italiens politiske historie op til og under 2. verdenskrig fik mig til at læse Mussolini-kanalen færdig. Jeg synes, det én lang række digressioner, og det mest positive, der er at sige, er, at jeg ikke kan mindes én eneste løs ende, der ikke bliver taget op og "knyttet" senere i romanen - lidt af et kunststykke. Men læseoplevelsen bliver overfladisk og temmelig formålsløs, fordi der mangler dybde og forståelse for fortællingens personer.