Bogens største styrke er citaterne fra Columbus’ hemmelige logbog, som han holdt skjult for skibets besætning, fordi det var her, han skrev om sine bekymringer - og skrev det sande antal sømil, de tilbagelagde! Historien er jo fantastisk: Tænk engang at kæmpe indædt i årevis for en idé og at samle mandskab og sejle ud i det, der var ukendt på en måde, vi slet ikke kan forestille os i dag. I et sejlskib og med en vind, det tilsyneladende kun blæser væk fra det kendte land…!
Og jeg har ganske rigtigt også været godt underholdt - men jeg har også været irriteret:

Irriteret over, at de citater, som faktisk fungerer så godt, ‘infiltreres’ af forfatterens kommentarer og forklaringer i paranteser - hvorfor ikke have dem som (fod)noter, så man kunne bevare fornemmelsen af autencitet? Irriteret over strukturen - f.eks. hopper man et sted fra en fortælling om Marco Polo til næste afsnit - om en knækket mast på et af skibene. Irriteret over, at der ikke er nogen tydelig vurdering af kildematerialet - f.eks. står der, at der ikke er noget troværdigt kildemateriale om, hvor Columbus er født - og så går man direkte derefter i gang med at fortælle om hans opvækst og familieforhold, uden en forklaring på, hvorfor dette alligevel vurderes at være troværdigt.

Og hvorfor i alverden indeholder bogen ikke et eneste kort - men 12 sider med kobberstik produceret 100 år efter Columbus’ rejse?

Nå men - læs den endelig