Nu må det så være helt officielt og tydeligt selv for mig: Jonathan Franzen er ikke min kop te! Jeg tyggede mig igennem denne mastodont af en bog, der nok er klartseende og et godt bud på en analyse af det amerikanske samfund - den griber mig bare ikke helt.

MEN: Jeg ELSKER en enkelt passage i bogen (s. 213-214):

"Jeg tror iPod'en er den republikanske politiks sande ansigt, og jeg går helt ind for at musikindustrien virkelig kan komme i front på det punkt og blive mere aktiv positisk og ranke ryggen og side det højt: Vi der arbejder i tyggegummibranchen, går ikke op i social retfærdighed, vi går op i præcise og objektivt beviselige informationer, vi går ikke op i meningsfyldt beskæftigelse, vi går ikke op i et sammenhængende sæt nationale idealer, vi går ikke op i lærdom. Vi går op i at vælge hvad VI vil lytte til, og ignorerer alt andet. Vi går op i at latterliggøre mennesker som er så uopdragne ikke at ønske at være cool ligesom os. Vi går op i at give os selv en tankeløs nydelse hvert femte minut for at føle os godt tilpas. Vi går op i kompromisløs udøvelse og udnyttelse af vores intellektuelle ejendomsret. Vi går op i at overtale børn på ti til at bruge femogtyve dollars på et cool lille silikone-iPod-overtræk som et af Apples autoriserede datterselskaber bruger niogtredive cent på at fremstille."

For denne passage svinger jeg mig fra to til tre stjerner :-)