Jeg elsker Dag Solstads helt specielle skrivestil og den sært stoiske Bjørn Hansen! Men det er også en bog, der kræver noget af sin læser, for de lange, lange beskrivelser - en hel bog uden ét eneste afsnit! - får nemt læseren til at fare vild! Men der er også noget inciterende ved den nærmest bølgeagtige stil, hvor fortællingen skrider fremad, trækker sig tilbage, gentager passager på nye måder og så bevæger sig fremad igen. Spændende!